BREXIT: Hvad betyder det for herboende britiske statsborgere?

Efter 1. januar 2021 er britiske statsborgere ikke længere EU-statsborgere.

2020.12.15 | Anne Pletschette Langer

Brexit skilt peget til venstre, EU skilt peger til højre.

 

Britiske statsborgere skal derfor efter 1. januar 2021 ses som 3.lands-borgere. Det betyder, at de ikke længere kan søge EU opholdsbevis efter ankomst. I stedet skal der søges og afventes en arbejds- og opholdstilladelse, inden de kan rejse til Danmark og påbegynde deres job her. 

Britiske statsborgere, der tager ophold i Danmark inden 31. december 2020

Alle britiske statsborger, der har taget ophold (er bopæls-  og CPR-registreret) i Danmark inden 31. december 2020, kan blive i Danmark uden problemer, men skal søge ny opholdsstatus i 2021 – senest 31. december 2021.

Britiske statsborger, der har taget ophold i Danmark inden 31. december 2020, vil blive kontaktet direkte af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) i løbet af december måned. I skrivelsen fra SIRI vil det fremgå, hvordan og hvornår man kan og skal søge om ny opholdsstatus. Det vil være afhængig af fødselsåret, hvornår søger, og der åbnes for et elektronisk ansøgningssystem 1. januar 2021. Der kan IKKE søges om ændret opholdsstatus allerede nu.

Britiske statsborgere, der tager ophold i Danmark efter 1. januar 2021

De britiske statsborgere, der først indrejser og bopæls- og CPR-registrerer sig efter 1. januar 2021, skal inden indrejse have søgt og modtaget arbejds- og opholdstilladelse som 3.landsborger.

Britiske statsborgere, som først ansættes og indrejser (bopælsregistrerer sig) i 2021 (f.eks. 15. januar eller 1. februar) kan godt allerede nu søge om arbejds- og opholdstilladelse som 3.landsborger.

Yderligere information

Yderligere information og en FAQ-sektion omkring Brexit kan findes på nyidanmark.dk Her ligger også en kopi af det brev/de breve, SIRI sender og har sendt til herboende britiske statsborgere.

Derudover har IAS også en Brexit-side, hvor information kan hentes. 

Er der spørgsmål til ovennævnte, så kontakt Guest Researcher Supporten eller SIRI direkte. Guest Researcher Support kontaktes på guestresearcher@au.dk og SIRI via kontaktformularen.

Administrative conditions