Politiets udlændingesektioner lukker

Pr. 1. august lukker politiets udlændingesektioner. Dette betyder, at man ikke længere kan få optaget biometri hos politiet.

2020.07.31 | Anne Pletschette Langer

Logo SIRI

For AU ansatte og gæster, som skal have optaget biometri i forbindelse med opholdstilladelser eller forlængelser af gældende tilladelser som forskere, ph.d.-studerende eller gæster, skal og kan der fremadrettet kun henvises til SIRIs borgerentre rundt om i Danmark.

Se adresser, åbningstider og mulighed for tidsbestilling til personligt fremmøde hos SIRI.

Da muligheden for at gå på politistationer er væk, betyder det desværre, at presset på SIRI i forhold til tider til biometrioptag vokser markant, og det er svært at få tider hurtigt – i hvert fald i Aarhus. Det er vi klar over, og vi har gjort SIRI opmærksom på problemet.

Som erstatning for de lukkede udlændingesektioner hos politiet, åbner Udlændingestyrelsen i løbet af august i stedet tre nye afdelinger i Odense, Aarhus og Aalborg. I disse afdelinger kan man dog kun få løst opgaver i forbindelse med de sager, som Udlændingestyrelsen behandler. Det er f.eks. ansøgning om permanent opholdstilladelse.

Læs mere om Udlændingestyrelsens nye afdelinger i nyheden på nyidanmark.dk og se adresser på de tre nye SIRI afdelinger

Læs mere om optagelse af biometri for internationale medarbejdere på Aarhus Universitet på vores hjemmeside under Permissions to reside and work in Denmark

Administrative conditions